23948sdkhjf

Kend dit kontinent: Tre råd til danske retailere, der vil sælge varer i EU

Klumme af Christian Rasmussen, adm. direktør og medstifter af betalingsudbyderen AltaPay.

Overvejer du at rykke din forretning ind i næste fase? Enten med fysiske butikker, webshops eller begge?

Det er heldigvis mere overkommeligt end nogensinde bl.a. takket være EU's indre betalingsmarked. 

I teorien betyder det ikke alverden, om du vil sælge dit produkt i Paris, Amsterdam eller Stockholm, selvom dit hovedkontor er placeret i Kolding.

For moderne forbrugere som millennials vil jo have occasions, purpose og lækkert design. Hvis bare du har salgskanalerne på plads, så er det bare at oversætte til det lokale sprog og vente på, at ordrerne ruller ind. 

Eller hvad?

Svaret er desværre nej. I praksis er der en verden til forskel på, hvordan du griber salget an uden for landets grænser. Der er et indre marked, men ikke en indre forbruger.

Selv om du har en færdigstrikket kampagne målrettet millennials, vil der altid være en national forskele for eksempel i forhold til hvilke betalingsmidler, de bruger – både i fysiske butikker, i webshoppen og på mobilen.

Netop betalingsaspektet er afgørende for at tilbyde en god kunderejse, viser en ny undersøgelse blandt danske og engelske retailere foretaget i år.  

Herunder er tre gode råd til, hvordan du rent faktisk udruller en succesfuld omnichannel-salgsstrategi uden for landets grænser.

#1 Find balancen mellem åbenhed og risiko for svindel Danmark er et samfund præget af høj tillid, og danske retailere forventer ikke som udgangspunkt at blive snydt. Desværre er graden af svindel større i andre lande, fx England og Frankrig. Sørg derfor for at analysere det respektive marked, du gerne vil gå ind i.

Du bør vurdere, hvad den optimale balance skal være mellem konverteringsraten og svindelrisikoen for dit produkt i hvert enkelt land. Hvis du sælger produkter med en høj værdi som fx stokke, der let kan sættes til salg på eBay, så bør du overveje at reducere din svindeleksponering gennem enten 3D secure eller et anti-svindel værktøj, alt afhængig af land.

Undersøg de lokale forhold først, eller tal med din betalingsleverandør - dit forarbejde kan hurtigt være tjent hjem.

#2 Husk, at dine danske kunder ikke er repræsentative Mens Danmark har haft en uhørt høj udbredelse af et enkelt betalingsmiddel i form af dankort, og først de senere år har set fremvæksten af nye alternative metoder som MobilePay, har udenlandske forbrugere været vant til langt flere betalingsmuligheder.

Du bør derfor sørge for, at din forretning kan tage imod de mest udbredte betalingsmetoder i hvert enkelt land. I Tyskland er fakturabetaling den fortrukne betalingsform, mens kort og mobil betaling hitter i Storbritannien.

#3 Hold hånden over dine data eller se dem sive væk

Hvis ikke du analyserer data omkring dit salg, så kerer du dig ikke nok om dine kunder. Med det mener jeg, at det er essentielt for din forretnings succes, at du får det maksimale ud af al den data, dine kunder genererer.

Første skridt er at sørge for, at de dyrebare data ikke eksisterer i separate Excel-ark. Du skal forstå dine kunders købsadfærd og sammenligne dem på tværs af markeder og dine salgskanaler.

Moderne forbrugere forventer, at du sælger og kommunikerer på tværs af kanaler – men du kan kun give dem den bedste kundeoplevelse og højeste sikkerhed, hvis du samler data ét sted og kan se, hvad der virker, og hvad der skal ændres.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1